Ledelsesrådgivning

Praksisnær ledelsesrådgivning målrettet håndtering af kritiske hændelser på arbejdspladsen. Rådgivningen omfatter akut kriserådgivning, støtte til ledere i arbejdet med berørte medarbejdere samt vejledning i etablering af psykologisk kriseberedskab og beredskabsplaner.

Støtte af medarbejdere

Det er forskelligt, hvordan vi reagerer efter kritiske hændelser, og hvilken støtte vi har brug for fra arbejdspladsen. Det kan gøre det vanskeligt for ledere at vurdere, hvordan man bedst støtter sine medarbejdere i tiden efter en kritisk hændelse. Er du i tvivl om den rette tilgang, er du velkommen til at kontakte mig for rådgivning og faglig sparring om, hvordan man handler hensigtsmæssigt i forhold til omsorg, kommunikation og en tryg tilbagevenden til arbejdspladsen.

Akut kriserådning

Akut kriserådgivning for ledere er kortvarig specialiseret psykologisk støtte i situationer, hvor du som leder står midt i en alvor belastning eller kritisk hændelse – og samtidig har ansvar for medarbejdere, beslutninger og kommunikation. Akut kriserådgivning har fokus på psykologisk stabilisering og støtte samt sparring om, hvordan man skaber ro, overblik og kommunikerer effektivt og hensigtsmæssigt med medarbejdere og ledelse i organisationen. 

Psykologiske kriseberedskab

Rådgivning om, hvordan I opsætter jeres psykologiske kriseberedskab, og hvilke krisepsykologiske faktorer I skal tage højde for, når I laver jeres beredskabsplan. Fokus er på praktisk og mental forberedelse på kritiske hændelser, kommunikation og håndtering af akutte reaktioner under kritisk hændelse samt stabilisering og støtte efter en kritisk hændelse. Målet er at styrke handlekraft, overblik og tryghed i organisationen.